Hvorfra?
Hvortil?
Modtag gode tilbud og rejsetips  [valgfri]
Udrejse
Hjemrejse
Søg på mange rejsehjemmesider
Akureyri er Nordislands hovedstad
Wednesday 29. July 2009
AddThis Social Bookmark Button

akureyri.jpg

Akureyri bliver kaldt den nordlige hovedstad i Island, og med over 17.000 indbyggere er byen stor efter lokale forhold. Lavprisselskabet Iceland Express flyver i sommerperioden direkte fra Københavns Lufthavn til Akureyri.

Akureyri har en havn, der ofte modtager krydstogtskibe. Ikke fordi byen i sig selv rummer en lang række attraktioner, men fordi området omkring Akureyri byder på kæmpe oplevelser. 
 
Akureyri har dog også en del at byde turisterne: Kunstmuseum, botanisk have og et flymuseum er blandt oplevelserne i Akureyri. Blot 100 km herfra ligger Myvatn søen, som er et sandt paradis for naturelskere og stort set samme afstand er der til Husavik, hvor det er muligt at tage på hvalsafari.
 
Tæt på polarcirklen
Akureyri er omgivet af bjerge, henholdsvis det 1213 meter høje Súlur og det 1116 meter høje Hlíðarfjall. Fra Akureyri er der ca. 40 km til Polarcirklen, og for turister som skulle have lyst til at krydse polarcirklen afvikles der dagligt ture fra Akureyri af ca. tre timers varighed.
 
Bo på byens bedste hotel, det firestjernede Hotel Kea lige i centrum af byen. Hotellet har flotte værelser, som alle er udstyret med bl.a. B&O fladskærms-tv.
 
Lavprisselskabet Iceland Express har i sommerperioden direkte fly fra Akureyri til Københavns Lufthavn flere gange om ugen. Dette er den eneste udenrigsrute fra Akureyri og den er ekstrem god at have i baghovedet, hvis du har planer om at køre fra Reykjavik i syd og så op igennem landet. Med ruten fra Akureyri til København er det nemlig muligt at starte i hovedstaden, hente lejebilen i lufthavnen i Keflavik, og så fortsætte turen op nordpå, aflevere bilen i lufthavnen i Akureyri og flyve direkte hjem derfra.