| Betagende Barcelona |
| Monday 04. May 2009 | |
|
Barcelona er en af Europas smukkeste storbyer. Her går kunst, arkitektur, gastronomi, design og fodboldpassion op i en højere enhed. Tilmed er byen så heldig også at have en glimrende strand, så en tur til Barcelona kan byde på både sol, strand og city.
Byens vartegn er Gaudis Ufuldendte Kirke. Gaudi var uomtvisteligt et geni og stod for at tegne byens mest fascinerende bygningsværker. De mange mesterværker sætter deres tydelige præg på gadebilledet, men den Ufuldendte Kirke, der synes at være en gal mands værk, er dog den, som tiltrækker størst opmærksomhed. Arkiyektonisk er Barcelona helt sin egen, men også kunstnerisk er byen i særklasse. Flere steder vil du kunne opleve smukke skulpturer og anden udsmykning kreeret af byens store kunstnere, bl.a. Miro. Udbuddet af hoteller i Barcelona strækker sig fra simple små ”hostales” til næsten ingen penge over store overdådige fem-stjernede luksushoteller med al den komfort, du overhovedet kan tænke dig. Et godt bud på et hotel i Barcelona er det minimalistiske 'Soho Hotel' på den prominente Gran Via Avenue, som bare har 51 dobbeltværelser og udendørs pool. Du kan læse mere om Barcelona på Den Spanske Stats Turistbureau's hjemmeside ved at klikke på "Espana"-logoet herunder.
|


