| Bo som Barack Obama og George Bush |
| Thursday 01. September 2011 | |
|
Når den amerikanske præsident besøger hovedstaden i verdens næststørste økonomi bor han på St. Regis i Beijing. Heldigvis er her også plads til os almindelig dødelige, for det er et ypperligt sted at indlogere sig!
Af Kenneth Karskov Slip for taxi-huslerne
"Made in China", forklarer manden om den fine bil, og tilføjer at BMW
har en fabrik i Shenyang, der laver BMW 3 og 5-serien. Derefter giver
han tegn til chaufføren om at sætte automatgearet i "Drive" postion og
påbegynde den 40-minutter lange køretur. Transfer - som afhentning i lufthavnen hedder på hotel-sprog - er en ting, jeg har lært at sætte stor pris på. Det fjerner al stressen ved ankomsten til et fremmed land, selvom det som oftest er dyrere end at tage en almindelige taxi. Check-in på 1 minut På St. Regis er check-in proceduren skåret ned til et minimum. En mand åbner bildøren, følger mig direkte op på mit værelse, hvor de sidste formaliteter overstås. Ikke noget pjat med at stå i kø ved skranken, få udleveret en nøgle og slæbe kufferten op.
Nix, her er der sørget for det
hele. Manden beder om et kreditkort og mit pas, og så er check-in
overstået. I løbet af et enkelt minut er jeg installeret på værelse 822.
Min kuffert ankommer kort efter, men så ringer det på døren igen.
Det perfekte hotelværelse
Værelset er stort og elegant indrettet. Her er et stort skrivebord midt i
rummet, et stort badeværelse med både brus og karbad, et sofahjørne med
et bord og selvfølgelig en nærmest enorm seng. Det er det perfekte
hotelværelse! Præsidentens værelse
På øverste etage ligger også hotellets 200 kvadratmeter store
Presidential Suite. Det er ikke unormalt at hoteller kalder deres fineste værelse for netop
"Presidential suite", men i dette tilfælde passer navnet faktisk. George W. Bush boede i
denne suite her under sit ophold i Beijing under OL i 2008, og Barack
Obama har også boet her i sin præsidentperiode.
Se prisen på St. Regis Beijing - klik her!
|
