Engang jokede folk med at SAS stod for "Salmon Always Salmon". Dengang var der altid laks på bakken, når der blev serveret mad på flyet. Nu om dage er laksen erstattet af sandwichen - og det er sjældent nogen stor oplevelse. Viviro.com's erfarne rejsejournalister har testet SAS på ruten til Amsterdam.

Det starter ellers godt...

22 timer før afgang bipper min mobil lystigt med en besked fra SAS om, at jeg nu kan checke ind til flyet til Amsterdam. Jeg skal blot svare ’ja’ tilbage, så er den fikset. Det lyder lovende, så det prøver jeg, og få sekunder senere lander der yderligere en sms. Denne gang med bekræftelsen på, at jeg nu er checket ind og skal sidde på række 25.

Det var lige lovligt langt tilbage, tænker jeg, og hopper ind på hjemmesiden for at checke pladserne. Det var da også så langt tilbage i maskinen som muligt, for 25 er den sidste – allersidste – række på denne Airbus 319. Det er egentlig helt uden grund, for der er fin plads på række 5, så den napper jeg i stedet.

Det var lidt en streg i regningen. Til gengæld går det snildt i lufthavnen med at få automaten til at spytte boardingkort ud og aflevere bagagen ved bag drop, inden den lange gåtur til sikkerhedskontrollen/supermarkedet i Terminal 2.

Avisen er gratis - men det er kaffen ikke

På vej ind i flyet bliver jeg budt smilende velkommen af personalet. Der er en lille forsinkelse på, da maskinen er blevet byttet om til en Airbus 321 med 50 sæder mere, men det er ikke kritisk, og generelt er det altid et positivt indtryk, jeg får, når jeg træder ombord på et SAS fly. Den pæne, diskrete indretning med mørkeblå stole får det til at se stilfuldt ud.

Jeg sætter mig godt til rette i sæde 5A, og begynder at bladre i den gratis avis. Der stopper de gratis glæder så også, for SAS giver ikke ved dørene, når det kommer til forplejning, så der skal  betales for lidt at tygge i ombord.

Eller det vil sige, nogen gange giver de ikke noget. For det er lidt kompliceret at finde ud af, hvornår mad og drikke er en del af oplevelsen og hvornår den ikke er. Til Aalborg er det gratis, men til Stockholm er det ikke. Til Beijing er det inkluderet, men til Amsterdam er det ikke.

Så i stolelommen ligger menukortet til ”Cloudshop – Your Deli In The Sky”. Det er en grov overvurdering af udvalget ombord, men jeg beslutter mig alligvel for at kaste mig ud i det og spendere 70 kroner på ”det klassiske danske  smørrebrød”.

Men der har jeg forregnet mig. For sådan en plastbakke med lidt pålæg og noget rugbrød skal jeg da ikke have fornøjelsen af, når jeg tillader mig kun at flyve til Amsterdam. Stewardessen lader mig forstå, at der skal man flyve over en time og tre kvarter, og turen til Holland er kun på en time og 20. Nå! De har heller ingen pastasalat ombord, så jeg ender med en sandwich. Selvom jeg havde lovet mig selv, at det ville jeg aldrig gøre efter tidligere dårlige oplevelser.

For de er sjældent gode ombord, men ”Chilistykke med kalkun og jalapeño creme” lyder dog udemærket, så jeg tager chancen. Det var en skidt idé.

SAS: God mad er vigtig

Kig lige på billedet øverst på siden igen. Dét var min sandwich! Noget sært luftigt brød med to tynde skiver maskinudbenet kalkun, et par salatblade og lidt krydret mayo. Der var vist også lige en enkelt strimmel rød peberfrugt. Gab, det er kedelig at tygge i!

Som om det ikke var nok, så bliver der lige strøet ekstra salt i såret i deres 'inflight magaszine' Scanorama. For her er en fin artikel om vigtigheden af god mad ombord, hvor meget der bliver kælet for den, og hvor god feedback SAS får fra kunderne, som syntes det er en stor del af oplevelsen at spise godt. Hurra! De ved det altså godt, men de insisterer på, at selvom betalingsvilligheden er der, så skal folk på Economy ikke have muligheden for noget ordentlig at spise. Det er kun rejsende på Business Class forundt...

Men jeg sidder godt, der er fin benplads og jeg kommer frem i god behold. Handler det i virkeligheden om så meget andet? Måske ikke, men det er som om SAS spænder ben for sig selv, når der er grundlag for en rigtig god oplevelse ombord.

Jeg lærte i al fald to ting på denne tur: 1) Ikke at bruge muligheden for at checke ind med SMS ved bare at svare ’ja’. 2) At købe min mad i lufthavnen, inden jeg går ombord.