| Sun City fylder 30 år |
| Wednesday 15. April 2009 | |
|
I 2009 fejrer Sun City Resort sit 30 års jubilæum. Det sydafrikanske feriested kigger tilbage på tre årtier, der har budt på både op og nedture. I dag hører Sun City til blandt verdens mest berømte feriedestinationer.
Når Sun City fejrer jubilæet biver højdepunktet for fejringen en stor fest i december, hvor det er nøjagtigt 30 år siden, at resortets første hotel, Sun City Hotel, blev indviet. I de tre årtier, Sun City har eksisteret, er stedet gået fra at være et kendt kasinoresort til en omdiskuteret forlystelseshule for hvide sydafrikanere under apartheid-styret for at ende som et af Sydafrikas mest velbesøgte feriedestinationer for såvel udenlandske som indenlandske turister.
Sun City er også underholdning i topklasse. Den store Superbowl har plads til omkring 6000 siddende gæster, og her har fine navne som Frank Sinatra, Queen, Elton John, Sting, Joe Cocker og mange flere optrådt. Sun City grænser op til nationalparken Pilanesberg, som er Sydafrikas eneste malariafri park med mulighed for at opleve De Fem Store - løven, næsehornet, leoparden, elefanten og bøflen. Sun City tilhører Sydafrikas førende hotelkæde, Sun International, der omfatter i alt 14 hoteller og resorter. Blandt kædens mest berømte hoteller er de to resorter ”The Palace of the Lost City” i Sun City og ”The Table Bay Hotel” i Cape Town, der begge er medlem af The Leading Hotels of the World. |
