| Airbus kigger ind i fremtiden |
| Thursday 23. September 2010 | |
|
Ingeniørerne hos Airbus har fået frie hænder til at give et bud på fremtidens fly. Mere komfort, mindre støj og mere miljørigtig er stikordene. Kig ind i fremtiden her!
Airbus Concept Plane er ikke et rigtigt fly - og det bliver det aldrig. Det er ingeniørernes bud på fremtidens fly, uden smålig hensyntagen til vanetænking og hvad der i dag kan lade sig gøre. Derfor ser flyet også markant anderledes ud end de maskiner, der i dag bliver spyttet ud af produktionshallerne hos Airbus. Flymodel anno 2050
Mange af elementerne som indgår i konceptflyet er slet ikke klar endnu, men for ingeniørerne var opgaven heller ikke at tage udgangspunkt i nutidens teknologi, men tænke flyvemaskinen 40 år frem i tiden. Eller bare 20 år, som Airbus understreger, for hvis teknologien bliver udviklet hurtigere end forventet, så vil de da ikke vente med at benytte den.
Det sidste lyder umiddelbart som en dårlig idé for folk med højdeskræk, og på samme måde er der mange af de andre idéer med konceptflyet, der volder nogle praktiske problemer.
|
