| H&M åbner i Københavns Lufthavn |
| Thursday 19. May 2011 | |
|
D. 26. maj åbner den første H&M-lufthavnsbutik. Et specielt
tilpasset airport-sortiment gør udvalget af mode og kvalitet til bedste
pris helt unikt. De mange passagerer vil kunne finde tøj til damer og herrer i to plan, der byder på det nyeste inden for H&M’s butiksindretning. De specialfremstillede lamper og den anvendte grafik på indersiden af den store glasfacade, der udgør butikkens runde indgangsparti, giver en helt unik H&M-oplevelse. I Københavns Lufthavn arbejdes der løbende på at tilgodese behovet hos alle typer af passagerer ved at skabe et varieret udbud af butikker i alle priskategorier. Hennes og Mauritz har 72 H&M-butikker i Danmark, hvoraf den første åbnede i 1967. |
