| Mere Ryanair fra Billund |
| Friday 13. March 2009 | |
|
Ny rute til Sardinien, ekstra daglige afgange til London og flere fly til Alicante. Lavprisselskabet Ryanair vokser i Billund, og det giver vestdanskerne nye muligheder for at planlægge en spændende ferietur Den nye Ryanair rute fra Billund går til Alghero på Sardinien. Flyselskabet vil fra d. 3. juni flyve to gange om ugen - onsdag og søndag - mellem Sardinien og Billund Lufthavn. Denne nye rute til Middelhavets næststørste ø - efter Sicilien - giver jyderne direkte adgang til spændende destination med en lang historie og masser af kultur. Området omkring Alghero kan bl.a. prale af nogle af Middelhavets allerbedste strande. Flyet vil afgå fra Billlund Lufthavn kl. 10.10 og lande på Sardinien kl. 12:55. Til gengæld skal man tidligt op for at fange maskinen hjem igen, for den letter allerede kl. 07:00 og lander i Billund Lufthavn kl. 09:45. Ryanair sætter en moderne Boeing 737-800 med plads til hele 189 passagerer ind på ruten. Alghero på Sardinien er Ryanairs niende destination ud af Billund.
For nylig meddelte Ryanair også, at de vil øge mellem Billund Lufthavn og Alicante. Fra d. 3. juli vil de sætte antallet op fra to til fire ugentlige returflyvninger. Mandag, tirsdag, fredag og lørdag er det således muligt at komme direkte fra Billund til Alicante. |
