Hvorfra?
Hvortil?
Modtag gode tilbud og rejsetips  [valgfri]
Udrejse
Hjemrejse
Søg på mange rejsehjemmesider

Mest læste

Norwegian har modtaget sin første Dreamliner
Monday 08. July 2013
AddThis Social Bookmark Button

norwegian-dreamliner.jpg
”Dette er en stor milepæl i Norwegians historie, og jeg ser frem til at byde passagererne velkommen om bord,” siger Norwegians administrerende direktør Bjørn Kjos.

Norwegian har endelig modtaget sin første 787 Dreamliner. Flyet skal bruges på Norwegians langdistanceruter mellem Skandinavien og USA og Asien.

”Vores passagerer og alle os i Norwegian har set frem til dette i lang tid. Jeg er overbevist om, at vores kunder vil sætte stor pris på at flyve med dette splinternye fly. Vores mål er også at have den mest miljøvenlige og omkostningseffektive flåde, hvilket Dreamlineren i allerhøjeste grad vil bidrage til,” siger Bjørn Kjos.

Dreamlineren har mange fordele, som passagererne vil få glæde af. Det indvendige lufttryk gør, at kabinemiljøet i højere grad føles som på jorden, hvilket reducerer typiske ”jetlag-symptomer” som hovedpine og muskelsmerter. Flyet er produceret af lette kompositmaterialer og bruger 20 procent mindre brændstof end fly af tilsvarende størrelse i dag.

Norwegian har otte 787 Dreamliner i bestilling. Selskabet vil bruge Dreamlinerne på sine langdistanceruter mellem Skandinavien og USA og Asien. Første flyvning fra København er 29. november til Fort Lauderdale i Florida.

 

 

Mest populære