| Qatar Airways til ”verdens største by” |
| Monday 15. August 2011 | |
|
Qatar Airways vil åbne rute til verdens største by, Chongqing. Den kinesiske storby har ca. 30 millioner indbyggere. Den 28.november starter Qatar Airways med at flyve tre gange om ugen til Chongqing og øger dermed tilstedeværelsen i Kina. Det bliver Qatar Airways’ femte destination i Kina efter Beijing, Shanghai, Guangzhou og Hong Kong. Selskabet kommer fremover til at tilbyde 28 afgange om ugen til Kina.
Chongqing bliver med sine ca.30 millioner indbyggere kaldt for ”verdens
største by” og er et af Kinas vigtigste industriområder. Det er også et
af landets vigtigste knudepunkter for transport og infrastruktur og er
derfor også en vigtig destination i Qatar Airways’ strategiske satsning
på områder i vækst rundt om i verden. Millionby med meget få udenrigsruter
– Kina er helt klart et af verdens vigtigste lande, hvad gælder
produktion og har en stor andel i forandringerne i hele det globale
økonomiske landskab. Vi er meget glade for at få lov til at være en del
af Kinas fantastiske økonomiske vækst. Ved at begynde at flyve til
Chongqing, som på trods af at være en by i fremgang har så få
internationale flyvninger, viser vi tydeligt vores tro på denne
blomstrende økonomi, siger Akbar Al Baker, CEO for Qatar Airways. |
