Hvorfra?
Hvortil?
Modtag gode tilbud og rejsetips  [valgfri]
Udrejse
Hjemrejse
Søg på mange rejsehjemmesider

Mest læste

SAS åbner ny rute til San Francisco
Friday 06. July 2012
AddThis Social Bookmark Button

san-fransisco.jpg

Fra 8. april 2013 flyver SAS seks gange om ugen direkte fra København til San Francisco på den amerikanske vestkyst. Samtidig øger SAS fra København til New York.

SAS flyver i forvejen til New York, Chicago og Washington, og nu tilføjer selskabet den amerikanske vestkyst til rutekortet.  

- Vi igennem længere tid oplevet et stort behov og ønske for at komme direkte til vækstområdet i San Francisco. SAS går efter at servicere de markeder, hvor der er stor efterspørgsel fra nordiske rejsende og rejsende til Norden. Og når vi samtidig ser en meget positiv markedssituation i Nordamerika, så har det været oplagt at åbne ruten, siger Per Møller Jensen, vice president marketing og Eurobonus i SAS.

- San Francisco har en virkelig attraktiv lufthavn og er det bedste udgangspunkt til den amerikanske vestkyst, hvor kunderne får mulighed for at nå mange andre destinationer i Star Alliance netværket, siger Per Møller Jensen. Fra San Francisco vil SAS partner United Airlines tilbyde mange forbindelser videre til USA’s vestkyst, men også til en lang række andre destinationer i stillehavsområdet.

SAS skruer op for New York

Sammen med ruteåbningen til San Francisco kan SAS også offentliggøre en udvidelse af ruten til Newark i New York fra København. Fra 1. april 2013 flyver SAS to gange dagligt tre af ugens syv dage. SAS flyver i forvejen dagligt til New York.

- SAS var det første selskab til at flyve over Atlanten til New York i 1946, og i dag spiller vi stadig en afgørende rolle for nordisk infrastruktur og for kontakten til USA. Det kræver et betydeligt rutenetværk, solide alliancer og erfaring at give de rejsende en god oplevelse på de interkontinentale ruter. Det fortsætter vi med og intensiverer på New York, siger Per Møller Jensen.

Det er første gang, at SAS flyver til San Francisco, og ruten skal flyves med en Airbus 340-300, som er det største fly i SAS flåde med 245 sæder fordelt på 3 serviceklasser, Business, Economy Extra og Economy Class. Der bliver 6 ugentlige afgange fra København til San Francisco.

SAS er det eneste selskab som flyver direkte København-San Francisco og forventer ca. 125.000 årlige passagerer på ruten. Ud af disse vil 55 % komme fra Norden og 10 % fra Europa. De resterende 35 % skal komme fra USA.

 

Mest populære