Air Berlin er blandt vores absolutte favoritter på europæiske ruter og det var med stor forventning vi skulle prøve at flyve på en af deres langruter fra München til Mexico. Her benytter AirBerlin forholdsvis nye Airbus A330 fly – denne flytype kender vi rigtig godt og ved at den normalt er meget komfortabel af flyve med.
På vores udrejse fra München skulle vi endda flyve med en næsten spritny udgave af flyet, så det var næsten med duften af ny bil vi satte afsted.
Siddekomforten
Dette fly var udstyret med den nye type Recaro-sæder, som Air Berlin også benytter på deres Airbus-fly i Europa. De giver en fornemmelse af mere benplads, da sæderne er lidt tyndere end den gamle slags og dermed får man lidt mere plads til benene selvom sædeafstanden er den samme som altid. Til gengæld får man et lidt tyndere sæde og ikke helt så god støtte i ryggen. men siddekomforten var rimelig uden at imponere.
På hjemrejsen var det samme flytype, men en noget ældre udgave, som ikke havde disse nye sæder. Her var benpladsen mildt sagt grænsende til det smertefulde. Jeg har ikke haft så dårlig benplads og siddekomfort siden jeg for mange år siden var på Kanarieøerne i et tætpakket Sterling-charterfly. Det var faktisk ret så ubehageligt for at sige det mildt – og hjemturen blev den længste flyvetur jeg og mine klemte ben har haft. Og jeg er trods alt kun 1,83 høj.
Underholdning ombord
Når man tager i betragtning at flyet er helt nyt, så må jeg indrømme at det er lidt skuffende og gammeldags, at man ikke har sin egen tv-skærm i sædet foran. Hos Air Berlin var der skærme i loftet og fra vores pladser var det mildest talt svært at se hvad der foregik på skærmene. Heldigvis havde vi selv både iPod og iPhone med, som vi kunne se film på. Hvis man kunne se filmene ordentligt, så var udvalget rimeligt uden at imponere. En blanding af nye film og nogle gamle. Hvis man bare følger lidt med i nye film, så ville de fleste have set dem allerede. På helt nye langrutefly, synes jeg faktisk godt man idag kan forvente at der er tv-skærme på alle pladser. Det har selv charter-selskaberne fået puttet i deres gamle fly og så burde Air Berlin, der ellers er kendt for rigtig god kvalitet, også kunne tilbyde det.
Der var langt mellem skærmene ombord og vi savnede egne tv-skærme i sædet foran.
Forplejningen på den lange rejse
Maden ombord var mildest talt meget svingende. På udrejsen var første servering af varm mad faktisk ganske god. Vi prøvede både kyllingen og pastaen og begge smagte fortrinligt. Anden servering på udrejsen var til gengæld langt fra indbydende. Her blev det til et par kolde – ja du læste rigtigt: Kolde – kyllinge nuggets med en meget kedelig kartoffelsalat til. Kolde kyllinge nuggets er altså ikke blandt vores favoritter. De minder mest af alt om fedtsugende svampe. Her ville lidt pålæg på en bakke med noget brød samt lidt ost gøre det langt bedre, hvis det skal være en kold ret.
Kylling med råstegte kartofler. En af de aldeles gode retter ombord hos Air Berlin
Kolde kylinge nuggets med en ikke særlig indbydende kartoffelsalat. Mildt sagt ikke særligt spændende
Air Berlin serverer alkoholfrie drikke gratis under hele flyveturen samt gratis vin eller øl til maden og en avec til kaffen. Ganske fin service.
Indimellem disse retter var det muligt at købe Air Berlin’s signaturret – Curry Würst – hvis man var mere sulten. Da hovedretten ikke var voldsom stor, så skulle vi da også prøve dette, da sulten satte ind efter vi havde krydset Atlanten. Udover at stewardessen først havde glemt at lave den og derefter ikke havde varmet den ordentligt, så den måtte have en tur ekstra i ovnen og at det tog over en time at få den, så smagte den ganske udemærket.
Air Berlin’s signaturret – Curry Würst. Smager ganske godts om mellemmåltid på en lang flyrejse
På hjemrejsen var kvaliteten på maden langt fra så god som på udrejsen. Faktisk så vil jeg påstå at den pastahovedret jeg fik var det mest kedelige flymad jeg nogensinde har fået i de mange år jeg har fløjet rundt i verden – og jeg har altså fået meget dårlig mad igennem årene.
Hovedretten skulle være Canneloni men i praksis var det en gang melklister med lidt tomat på toppen. Ovenikøbet fandt jeg ud af at det var en vegetar-Canneloni. Dvs. at det primært var mel og vand samt en lille smule tomat, der var vores hovedret. Nej tak. Jeg smagte lidt på salaten istedet, men den var faktisk ikke bedre. Så aftensmaden blev denne gang lidt kage og et stykke rugbrød med smøreost.
Vegetar-Cannelonien på hjemrejsen var langt fra indbydende
Morgenmaden inden landing er forhåbentligt bedre – og den var længe ventet nu hvor jeg sprang hovedparten af hovedretten over.
Og umiddelbart så det fint ud. Jeg har altid være stor fan af en simpel morgenmadsbakke på et fly. Ost, Skinke, marmelade, yougurt og brød. Hvor svært kan det være?
Morgenmaden på hjemturen. Bollen var knastør og både youghurt og pålæg var varmt.
Åbenbart sværere end som så.
Jeg startede med youghurten, men det blev kun til enkelt skefuld. Den havde tydeligvis ikke stået på køl i de 8 timer vi havde fløjet hidtil for den var varm. Nå men så blev det en bolle med ost og skinke. Det troede jeg da. Bollen var nærmest umulig at skære over med det tilhørende platiskbestik og det var ihvertfald ikke noget der var i nærheden af at være nybagt – for ikke at sige flere dage gammel. Jeg vil tro den var på stadiet inden den blev til en skorpe. Pålægget var også varmt. Fint nok med osten, men jeg bryder mig faktisk ikke om at spise kød, der ikke har været på køl i mange timer. Havde det så være koldt, så var forholdet mellem en lille bolle og 4 slags pålæg lidt mærkeligt. Kun en bolle per person – og ikke noget med at komme rundt med mere brød???
Så morgenmaden sprang jeg altså over. Det var med meget knurrende maver vi endelig ankom til München.
Servicen ombord og i lufthavnen
Jeg håber vi bare har været uheldige – det må vi have været – for den service vi oplevede på denne rejse var milevidt fra hvad vi har oplevet på korte flyvninger med Air Berlin i Europa.
Normalt giver flyselskaber børnefamilier lov til at gå ombord på flyet først, så de kan få installeret de små poder og ikke skal stå med umulige børn i lange køer. Det var der ingenting af på hverken ud eller hjemrejsen. Check-in ved hjemrejsen var uhyggelig langsommelig – og tog langt over en time at stå i kø.
Ikke så meget som et smil så vi fra nogle af stewardesserne ombord – hverken på ud- eller hjemrejsen. Nærmest tværtimod.
På hjemrejsen insisterede personalet på at holde lyset tændt i mere end 2 timer efter serveringen var overstået. Normalt slukker man lyset hurtigst muligt på natflyvningerne, så passagererne kan sove. Men ikke her. Pga. tubulens, så måtte de ikke gå rundt med tax-free-vognen og de insisterede på at dette skulle ske før lyset kunne slukkes. Også selvom mange børnefamilier spurgte pænt om det flere gange fordi deres små børn ikke kunne falde i søvn.
Men her var der ingen medfølelse. Indtjeningen fra salgsvognen var åbenbart vigtigere end passagerernes nattesøvn.
Det har jeg aldrig oplevet før. Vi har ofte oplevet perioder med turbulens, men så kører de da bare rundt med salgsvognen inden landing i stedet. Meget ufleksibelt og rent faktisk direkte dårlig kundeservice.
Og når de så tænder lyset igen allerede 3 timer før landing for at begynde at servere morgenmad, så blev det ikke til meget søvn den nat. Normalt når jeg har krydset Atlanten på en natflyvningen, så slukkes lyset hurtigst muligt efter maden og tændes 1 1/2 – 2 timer før landing – noget der giver 4 timers længere søvn end på denne Air Berlin flyvning – og det er trods alt ikke helt ligegyldigt når man rejser med små børn eller hvis man gerne vil have en komfortabel rejse.
Konklusion
Der er stor forskel på hvilket fly du kommer med. Er det et af de helt nye, så kan benpladsen gå an. Men er det et af de ældre, så vil jeg nok betakke mig for endnu en tur i de sæder. Desværre har man ingen mulighed for at vide det på forhånd. Hvis prisen er meget lav, så er det måske alligevel værd at overveje, hvis du ikke har for lange ben. Indstil dog forventningerne på at du rejser pga. den lave pris og ikke pga. den gode komfort eller service.
Air Berlin på langrute kan vel mest af alt sammenlignes med et tætpakket charterfly. Det bringer dig frem til dit rejsemål, men det er ikke flyrejsen der er højdepunktet på ferien.
Kvaliteten er milevidt fra Air Berlins fantastiske service på deres Europæiske ruter og jeg ville ønske de i en fart ville få hævet niveauet på deres langruter – for jeg kan rent faktisk godt lide selskabet og de har mange spændende destinationer jeg gerne vil rejse til.
Læs også: Test af Air Berlin på korte ruter
